Fur Museum
Fur Museum rummer både natur- og kulturhistorie. Her kan du opleve fossiler i verdensklasse og gå på opdagelse i udstillinger indenfor landbrug og fiskeri.
Denne lille Limfjordsø, som kun ligger 4 minutter fra Salling, byder på masser af oplevelser for både børn og voksne. Her kan du opleve storslået natur, kunst og gallerier, fossiljagt og lokale øl i verdensklasse.
Turistbureauet har åbent på følgende tidspunkter i 2024:
Se et udvalg af oplevelser her eller klik på billedet "OPLEV" ovenfor og se alle de skønne oplevelser på Fur.
Fur har deres egen facebook side og i deres begivenhedskalender får du et overblik over de mange oplevelser og aktiviteter på Fur - med noget for enhver.
Klik på billedet nedenfor for at se kalenderen.
Rundt på øen Fur finder du små, hyggelige butikker, som sælger alt fra lokale grønsager og unik kunst til whisky og øl i verdensklasse.
Og bag hver butik finder du en af Furs helt særlige beboer, som er venlige, gæstfrie og lune – og som ofte giver en kop kaffe og en god snak.
Du finder også den lokale Dagli’Brugs til dagligdagens nødvendigheder.
Melder sulten sig, så frygt ej – på Fur går du ikke sulten hjem.
Her findes noget for enhver – fra det traditionelle til gourmet, fra røde bøffer til lokale fiskeretter, fra lækre salater til verdens bedste pandekager.
Velbekomme!
Noget af det der gør Fur helt specielt er øens skønne beboere. De er gavmilde, gæstfrie og lune – og fortæller gladeligt om alle fordelene ved at bo på denne smukke ø. På Fur tager flok sig god tid - tid til at snakke, tid til at hygge og tid til at være sammen.
Besøg Fur havn, hvor der findes små "øer" med borde/bænkesæt samt legefaciliteter på landsiden.
Er du afsted som børnefamilie, er legepladser altid et hit. Gør derfor et stop på legepladsen ved Fur Havn - til venstre når du ankommer med færgen. Her kan børnene tumle rundt på den sjove legeplads, mens de voksne sidder og nyder udsigten udover havnen og Limfjorden – selvfølgelig med øjne på børnene.
Færgen til Fur sejler fra Branden i Salling og færgeturen tager kun 4 minutter, og sejler i dagtimerne hvert kvarter.