BrandDay 2024
Glæd dig til vores BrandDay, som byder på sparring, inspiration og spændende oplæg.
Dato: 22. oktober 2024, kl. 12.00 – 17:00
Vi har fornøjelsen af at invitere jer til "BrandDay 2024", den 22. oktober 2024. Det bliver en spændende begivenhed, hvor vi vil lancere vores marketingplan for 2025 og introducere jer til innovative strategier og tendenser inden for markedsføring.
På BrandDay 2024 vi vil reflektere over årets indsatser og præsentere vores ambitiøse 2025 planer, for at styrke Destination Limfjorden som en førende turistdestination. Vi vil dele vores visioner, mål og strategier for det kommende år og diskutere, hvordan vi sammen kan skabe en endnu mere attraktiv og konkurrencedygtig destination.
Desuden vil vi have fornøjelsen af at byde velkommen til en række fagligt særke marketingfolk, der vil dele deres ekspertise og indsigter inden for forskellige markedsføringsområder. I løbet af aftenen vil I høre spændende oplæg fra eksterne specialister med viden inden for annoncering, trykte medier, e-mail marketing og meget mere. I får mulighed for at lære af de bedste og få inspiration til at optimere jeres egen markedsføringsstrategi.
Programmet for dagen inkluderer også muligheder for netværk og erfaringsudveksling med andre turismevirksomheder i Destination Limfjorden, så I kan få nyttige kontakter og skabe værdifulde samarbejder.
Dato:
22. oktober 2024
Tid:
Kl. 12.00 - 17.00
Sted:
Kassehuset, Kassehusvej 3, Glyngøre, 7870 Roslev
Foto:Destination Limfjorden
DAGENS PROGRAM
(Med forbehold for ændringer)
Kl. 12.00 - 13.00: Dørene åbner
Her vil der blive serveret en let frokost og mulighed for netværk
Kl. 13.00: Velkomst
Velkomst ved Rasmus Friis Sørensen, direktør for Destination Limfjorden og Mogens Sørensen, direktør for Spar Nord Skive.
Kl. 13.15 - 14.15: Blok 1 - In or outdatet?
I denne blok kan du få svar på det, vi alle spørger os selv om: Er det in eller out? Vi berører medier, som vi alle kender, men forholder os også til, om vi skal gøre, som vi plejer, eller om det er tid til at tænke nyt.
- Speedtalk 1: Lever printmarkedet stadig?
Oplæg ved Kim Sangild, CEO hos reklamebureauet Advicer og tidligere bl.a. kommerciel direktør hos Mediehusene Midtjylland. Kim vil fortælle om, hvorvidt vi stadig får noget ud af at markedsføre os i aviser og med tryksager som fx flyers, brochurer m.m.
- Speedtalk 2: Er der nogen, der ser TV?
Oplæg ved Trine Lund, COO hos reklamebureauet Advicer. Oplægget vil omhandle annoncering på TV-mediet: Om det er pengene værd, og hvordan mediet adskiller sig fra andre videoplatforme – og du vil i øvrigt blive overrasket over, hvor "billigt" det kan gøres.
- Speedtalk 3: Alle er min målgruppe
Oplæg ved Lasse Lauridsen, Sales Manager. Oplægget vil berøre nødvendigheden af at definere sin målgruppe og besvare spørgsmålet: Hvordan får du netop din målgruppe til at købe?
- Spørgetid til panelet
De tre oplægsholdere fra Blok 1 stiller op til spørgsmål på tværs af de emner, der er blevet berørt.
Kl. 14.15-14.25: Pause og netværk
Kl. 14.25-15.40: Blok 2 – Markedsføringstrends du kan være med på
I denne blok vil vi se nærmere på trends inden for online markedsføring, samtidig med at vi ser på, hvad der har virket for andre.
- Speedtalk 1: En jungle af sociale medier
Oplæg ved Simone Bang Gerdes, Social Media Specialist. Med udgangspunkt i cases vil Simone belyse styrker og forskelle på de mange sociale medier og de kampagnemuligheder, de tilbyder.
- Speedtalk 2: Mediemix og adfærd
Oplæg ved Trine Lund. Trine vil i denne speedtalk guide dig til at træffe beslutningen om, hvilke medier man skal markedsføre sig på, og hvilket fokus kampagnerne skal have for at matche målgruppens adfærd.
- Speedtalk 3: Storytelling med video som kommunikationskanal
Oplæg ved Jesper Pedersen fra Jesperhus, som vil give et indblik i Jesperhus’ succeshistorie med at skabe et koncept omkring storytelling og distribuere dette indhold med video som kommunikationskanal.
- Speedtalk 4: TV2 PLAY og streaming
Oplæg ved Malte Houe, som fortæller om TV2 PLAY og streaming generelt, som er medier i vækst. En af de helt store fordele ved TV2 PLAY er, at du kan geosegmentere din kampagne, så du udelukkende kommer ud i det område, som er relevant for dig.
- Spørgetid til panelet
De fire oplægsholdere fra Blok 2 stiller op til spørgsmål på tværs af de emner, der er blevet berørt.
Kl. 15.40 - 15.50: Pause og netværk
Kl. 15.50 - 16.30: TALK - ”Hvordan konverterer vi brand og markedsføring til forretning?”
Vi tager en snak med vores erhverv om, hvordan de på forskellig vis har formået at bygge brands, der skaber forretning. Vi får deres tips, deres historie og en snak om, hvordan vi sammen styrker hinanden og destinationen, når vi markedsfører. Vi snakker med:
- Rikke Lützen-Laursen fra Humlum Camping
- Karsten Mølgaard Pedersen fra Tambohus Kro & Badehotel
- Anders Heegaard fra Limfjordsoplevelser
- Henrik Munksgaard fra Jesperhus
Kl. 16.30 - 16.50: Blok 3 – Destination Limfjordens markedsføringskampagner 2025
I denne blok vil vi løfte sløret for, hvad vi hos Destination Limfjorden vil fokusere på i vores markedsføring i 2025.
Kl. 16.50 - 17.00: Tak for i dag
Samarbejdspartnere
Foto:Skive Mediehus
Foto:Advicer
Foto:Spar Nord, Bank
Tilmelding
Tilmeld dig ved at klikke på billedet nedenfor eller via linket her: TILMELD DIG
Tilmeldingsfristen er den 13. oktober.
Er du ikke partner hos Destination Limfjorden, koster det 500 kr./person at deltage i BrandDay. Du vil blive opkrævet gebyret via faktura til den angive mailadresse.
TILMELD DIG HER
Direktør