Jul, sne, Nykøbing Mors, Gl. Rådhus

Deltag gratis i Destination Limfjordens julekalendere

25.11.2022
Foto: Ruslan Merzlyakov

Julen nærmer sig og for at sprede ekstra god julestemning i år, har Destination Limfjorden, i samarbejde med områdets lokale turisme- og erhvervsaktører, lavet intet mindre end to julekalendere med en masse skønne præmier. Følg med hver dag frem til jul, når der åbnes en ny dagens låge.

Destination Limfjorden har i samarbejde med turisme- og erhvervsaktører lavet intet mindre end to julekalendere for at krydre december med lidt ekstra julehygge. Og for at der er underholdning for alle, så er det to forskellige julekalendere. Den ene er en online kalender med 24 låger, der skal åbnes. Bag dagens låge findes der hver dag et nyt spil. Den anden julekalender er 24 små videoklip, hvor der smages på lokale øl og spise østers.

Destinationsdirektøren Kristina L. Schjøtt fortæller: ”I år har vi virkelig fokuseret på at skabe en masse juleglæde. Vi har arbejdet meget at finde små sjove, underholdende og gratis aktiviteter med en masse lækre præmier, hvor lokale og turister kan få et afbræk”.

 

Den online julekalender vil der bag hver låge være et nyt spil fra en aktør, som har sponseret dagspræmieren. Blandt alle som har gennemført spillet af dagens låge, udtrækkes der en vinder. Derudover er der også en hovedpræmie, som bliver trukket af alle dem, som har deltaget og gennemført dagsspillene. Dermed er der mange chancer for vinde. Den helt store hovedpræmie i den online julekalender er et forlænget weekendophold for op til 5 personer i en af Skive Fjords campings luksushytter inkl. morgenbrød og en guidet tur i glaskajakker med VisionKayak.

 

I dagspræmierne kan der vindes ting fra Hjerl Hede, Jesperhus, Fur Event, Lydens by, Event4U, Sol og Strand, Vejlby Klit, Ensemble MidtVest, Morsø Traktormuseum, Fur Bryghus, Fur Antik, Da Winti/Feriegården i Floutrup, Morsø Golfklub, Kurbad Limfjorden, Fuur Farm Vest - Bed Breakfast, Glyngøre Shellfish, Room yoga, Morsø Kunstforening af 1961, Morsø Kunstforening af 1961, RAKLA, Skive Bibliotek, Mors Handel og Jyllandsakvariet.

 

Den anden julekalender er kun for voksne, hvor der i mindre videoklip smages på Limfjordens bryggerier fra Fur Bryghus, Hancock, Staarup Haandbryg, Struer Håndbryg og Nees Bryghus sat sammen med østers fra Limfjorden. Her vil de to karakteristiske personer Oyster King og Jesper Lynge sammen med værten fra Destination Limfjorden, Ole Kragelund, præsentere områdets lokale råvarer, som passer perfekt sammen med øl fra lokale producenter. Oyster King, Jesper Lynge og Ole Kragelund vil hverdag frem til den 24. december præsentere en ny lokal øl sammen med østers tilsat råvarer fra Limfjordsområdet. Videoklippene bliver optaget lørdag den 26. november ved Skive Business, og vil blive uploadet på Destination Limfjordens hjemmeside og Facebook profil.

 

”Vi har prøvet at tænke ud af boksen og sat vores turisme- og erhvervsaktører ind i nogle nyere koncepter, hvor vi sætter dem op med hinanden, så de kan understøtte hinandens styrker. Samtidig vil vi gerne lave noget, der skaber blikfang, hvor både lokale og turister får et indblik i alle de forskellige ting der findes i området. Vi er meget spændte på modtagelsen af de to julekalendere.”, fortæller destinationsdirektøren Kristina L. Schjøtt.

 

Det er gratis at følge med og deltage i begge julekalendere og der kan læses mere om dem på Destination Limfjordens juleside på deres hjemmeside. På julesiden kan der også læses om områdets julemarkeder samt andre hyggelige juleaktiviteter for december måned.