©  Foto:

Dukkeskolen

Genoplev barndommens minder på Dukkeskolen, hvor du finder en af de største udstillinger af legetøj omkring Limfjorden.

Dukkeskolen

Dukkeskolen er stedet, hvor du kan genopleve barndommen, ved en stor udstilling af legetøj fra fire generationer. Her kan du se 13.500 dukker, 2500 modelbiler i forskellige størrelser, ønsketraktorer, smølfer, elefanter og meget meget mere legetøj. Her kan du virkelig gå på opdagelse i, hvordan legetøjet har udviklet sig gennem årene og mindes de gode gamle dage.

Det er dog ikke kun legetøj, som du kan finde, da der også er en større B&O samling, veteranbiler, knallerter og cykler i udstillingen.

Bygningen til Dukkeskolen ligger i en gammel skole, Lindegårdsskolen på Mors. Det giver nogle gode store rum til udstillingen. Her har de valgt at indrette et af klasselokalerne til en kaffebar, hvor det er muligt at sidde og nyde medbragt mad og drikke. Der kan også købes sodavand og kaffe på stedet. Der er plads til større grupper.

Samtidig er den gamle gymnastiksal indrettet med forskellige legeaktiviteter samt en Nerf skydebane i det gamle baderum. Der findes også en udendørs boldbane og legeplads, som frit kan benyttes.  

Dukkeskolen er et familieprojekt, hvor Else Marie og Jens Orla Rimmer samt deres to sønner har samlet på mange sjove forskellige ting gennem livet, som nu udstilles for offentligheden.

En oplevelse for flere generationer.

Information

For kontakt, åbningstider eller mere information om Dukkeskolen: Dukkeskolen