Folmersminde - hobbylandbrug
Hobbylandbruget ”Folmersminde” på Nordmors er rammen om et fantastisk familieliv og bæredygtige grøntsager og specialafgrøder.
Folmersminde
Hobbylandbruget ”Folmersminde” på Nordmors er rammen om et fantastisk familieliv og bæredygtige grøntsager og specialafgrøder, hvor Else Christensen og Per Mortensen gerne vil være med til at sætte fokus på, hvad de gode, fede og ernæringsrige jorde på Morsø også kan for proteinafgrøder i Danmark. Med dets 4,3 hektar jord, er det ved at blive omdannet til et økologisk hobby-landbrug, og parret sætter en ære i at dyrke specialafgrøder direkte til forbrugere i lokalområdet og gode restauranter i Danmark.
Da Else Christensen købte landejendommen på Sø Bugten, Mors i 2021 var det en gammel drøm der blev til virkelighed. Nu kunne hun endelig komme i gang med at forene det spændende og travle liv som ejer af virksomhederne under Relocare Group i Sverige og Danmark, med livet på landet. Fjordudsigt, vidder, ro og et Økologisk Hobby landbrug kunne skabe god balance i en travl hverdag og danne ramme om et godt familieliv og arbejdsplads for ansatte hvor kontoret gerne skal føles som et hjem!
Per Mortensen flyttede til gården i starten af 2023, da parret fandt hinanden igen. 30 år efter første forelskelse. Per er er uddannet driftsleder ved landbruget, elektriker og kloakmester og har virksomheden ”Handyman Per”. Samme har parret en drøm om at kunne bruge deres fælles kompetencer og uddannelser til at skabe et bæredygtigt og innovativt landbrug, hvor distancen fra jord til bord er kort og præget af kærlighed til naturen, respekt for det gode produkt og fornuft.
Folmersminde har en fantastisk udsigt over Limfjorden. Bygningerne på grunden omfatter det gamle hovedhus fra 1886 (som er under omdannelse til kontor) den gamle lade, den ny lade, et lille maskinhus og et hønsehus. Parret har bygget nyt hovedhus som stod færdigt i august 2023, og det gamle hovedhus bliver efter ombyggelsen rammen om det “venligste kontor” for ansatte i Elses virksomhed; Relocare.
For mere information
På hjemmesiden www.folmersminde.dk findes mere information samt opskrifter med linser og produkter fra gården til inspiration.