© Foto:
Glyngøre Vandpark
I Glyngøre finder du en stor vandlegeplads - omkring 50 meter fra Glyngøres kyst i Limfjorden.
I Glyngøre finder du Skandinaviens største vandlegeplads - omkring 50 meter fra Glyngøres kyst i Limfjorden. Komplet med bl.a. rutsjebane, hoppepude, trampolin, klatrevæg og balanceredskaber. Her kan alle komme ud og lege på vandet, der er et par meter dybt. Vandparken er gratis at besøge.
Børn under 12 år skal have en voksen med. Man skal kunne svømme 400 meter, og brug af vandlegepladsen bør kun ske med samtidig brug af svømmevest eller redningsvest. Våddragter og redningsveste hentes mod depositum på kr. 300,- i Brugsen i Glyngøre.
Vandparken er åben hele sommeren til udgangen af august.