©  Foto:

Gyldendal Havn

Velkommen til Gyldendal Havn - en havn der er meget besøgt af både lokale og turister pga. de mange aktiviteter der er til glæde for både sejlerne og landkrabber.

Gyldendal Havn

Gyldendal Havn er anlagt i 1986, hvor det gamle Gyldendal Teglværk lå. Dermed er den gamle udskibningsbro i dag forvandlet til en rummelig og hyggelig havn, hvor de omkringliggende gamle lergrave er blevet til små søer. Omkring havnen er der etableret åbne vandløb, en ny sø med tilhørende stisystem og flotte shelters til overnatning i det fri. Du kan også finde grillpladser, aktivitets- og sanseplads.

I Gyldendal havn er der ca. 90 hjemmehørende både, hvor der er meget god plads til gæstesejlere. Havnens gæster har fri benyttelse af Gyldendal Bådlaug’s klubhus, hvor der kan findes opholdsrum og køkken. Derudover kan du også finde Gyldendals restaurant, som er placeret højt med udsigt ud over havnen og Limfjorden. I området omkring havnen kan der også findes afmærkede vandreture og der kan lejes cykler på havnen. 

Havnen kan besejles døgnet rundt, og er velanlagt med flydebroer og tilhørende agterpæle eller Y-bomme, og flere langskibspladser. Derudover er der en rampe til søsætning af trailerbåde.

Gyldendal Kajak Klub har eget klubhus nord for havnen, hvorfra man kan leje havkajakker. Gæstebåde er velkommen til at benytte Gyldendal Bådelaug’s klubhus og alle omkringliggende faciliteter, såsom borde/bænkepladser, grill terrasser, shelters og toiletter.

Havnen kan besejles dag og nat, og har indrettet en plads specielt for mobil-homes, der naturligvis også må benytte samtlige faciliteter. Der findes en fin børnevenlig badestrand syd for havnen, hvorfra der kun er 25 m til gratis bad og toilet.

 

 

Information

For mere information om havnen, se Gyldendal Havn´s hjemmeside.