©  Foto:

Gyldendal, Vendal, Kås - 8,4 km

Vandreruten er 8,4 km lang og går blandt andet langs med Limfjorden og gennem smuk fredet natur med flotte udsigtspunkter fra toppen af gamle gravhøje.

 

På tur langs strand, herregård og med store udsigter, 8,4 km

Vandreruten er 8,4 km lang og går blandt andet langs med Limfjorden og gennem smuk fredet natur med flotte udsigtspunkter fra toppen af gamle gravhøje.

Udgangspunktet for denne vandrerute er Gyldendal.

Fra Gyldendal går man ca. 850 m mod nord langs stranden. Herfra tager man trappen op ad skrænten og fortsætter gennem sommerhusområdet, videre ad stien på tværs af dalen og over vandløbet.

Herefter går turen op til Vendal Høje, hvor der er udsigt over fjorden til Ejsingholm, Handbjerg, Struer, Venø, vindmøllerne ved Oddesund, de høje skrænter ved Thyholm, Jegindø, Mors og Sallingsundbroen, skrænterne ved Knud Strand og Lihme.

Fra Vendalhøje går man ad asfaltvej mod nord indtil ruten drejer ned ad grusvejen forbi Kås Hovedgård og videre ned mod fjorden.

Herfra går man mod syd og kommer rundt om Sønderhøje.

Resten af turen fortsætter langs stranden tilbage til Gyldendal.

Ruten er afmærket med røde pile.

OBS: I vådt vejr kan stien være ret mudret i ådalen mellem sommerhusområdet og Vendalhøje. Ruten passerer her en fold, hvor der desuden går græssende kreaturer. Vis hensyn og hold afstand til dyrene.

P: P-plads ved Gyldendal Havn (N 56° 34.884', E 8° 42.673')
L: 8,4 km
Markering: Rød