©  Foto:

Oldes Hytte

Er du på udkig efter en anderledes og unik overnatning, så book dette smukke minihus, som ligger på en bakketop med panoramisk udsigt over det sydvestlige hjørne af Limfjorden.

Oldes Hytte ligger helt unikt på en bakketop. Sommerhuset, der er fra 2021, rummer op til 6 gæster, men med sine 47 m2 appellerer det også til kæresteture, veninde-weekender og tid alene.

Indretningen bærer præg af finurlige loppefund, men køkkenet er up to date med alt lige fra røremaskine til flot spisestel. Der er også mulighed for at lave mad over bål og måske tage en lur i hængekøjen mens maden simrer. 

Gyldendal Havn ligger få hundrede meter væk fra sommerhuset. Her er der rig mulighed for krabbefiskeri og en svømmetur. Sandstranden syd for havnen er meget børnevenligt. I Oldes Hytte kan du skylle Limfjorden salte vand af med dejligt varmt vand i udebruseren.

Omkring Gyldendal og Lihme findes utallige vandrestier i unikke naturområder. Tæt ved ligger Kås Hoved hvor morænebakkerne rummer spor af hele tre istider. Fjorden ud for Kås Hoved er populært for lystfiskere, fordi revler, ålegræs og tang skaber de optimale forhold for havørred.

 

Der er mulighed for at oplade elbilen.

 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Oldes Hytte på facebook og booke hytten på siden her: Book Oldes Hytte