©  Foto:

Rakla

Butik RAKLA er en hyggelig og stemningsfuld butik på Fur, hvor der er fokus på unika, god kundeservice og høj kvalitet. RAKLA er stedet, hvor du finder kunst, garn, kunsthåndværk, vin og unikt strikdesign - alt i bedste kvalitet.

RAKLA – vin, garn, strik & Galleri

RAKLA forhandler spændende kvalitetsvine fra hele Italien, - alle vine er egen import og spænder fra rødvin til dessertvin, fra rosé til lambrusco. RAKLA har eksklusive alpakka-garner fra Sydamerika, fantastisk og unikt håndfarvet silkegarn fra Canada i smukke afstemte farver, samt spændende og anderledes garn fra Japan. Alt garn er også af egen import. RAKLA fører desuden deres eget strikdesign skabt ud fra ovennævnte garner.

Kunst og Kunsthåndværk

Hvis du interesserer dig for kunst og kunsthåndværk, er her også meget at komme efter. Du vil nemlig finde eksklusivt kunsthåndværk af de tre glaskunstnere: Rikke Stenholt, Anne Flohr og Rikke Precht, samt af de tre keramikere: Helle Fabricius, Marianne Steenholt Bork og Jette Jørgensen. Tre billedkunstnere pryder væggene i butikken, nemlig tegninger af Karen Jürgensen, malerier af Inger Sohn Brok og kunstfoto af Lasse Højgaard.

Galleri RAKLA

Galleri RAKLA har 3 udstillinger årligt. Her finder du separatudstillinger med spændende og interessante kunstnere. En forårsudstilling, en sommerudstilling og en sensommerudstilling. Forårsudstillingen åbner altid i forbindelse med Bededagsferien. De to andre udstillingers åbningstidspunkter kan svinge en lille smule.

For mere information

Hvis du vil læse mere om RAKLA og se deres åbningstider, så læs mere på deres hjemmeside: RAKLA på Fur