©  Foto:

Skive Fjord Camping

Flot familievenlig campingplads med panoramaudsigt over Limfjorden, hvor der både findes heste og swimmingpool.

Skive Fjord Camping

Drømmer du om at nyde morgenkaffen med panoramaudsigt over Limfjorden?

Skive Fjord Camping er placeret i Skive i hjertet af Jylland med fantastisk udsigt over Limfjorden, midt i skøn natur og med kun fire km til Skive centrum. Mulighederne er mange; uanset om du er til afslapning, kulturel ferie, aktivitet eller sport. Salling rummer en enorm mængde vandre- og cykelruter samt mountainbikespor. Samtidig ligger Limfjorden lige nedenfor campingpladsen, som indbyder til masser af dejlige timer med fiskenet, i badetøjet, i kajakken eller blot tid og stilhed til eftertanke. Her får du fantastiske betingelser for en ferie ved Limfjorden.

 

Tid til fred og ro i hytte?

Pool håndklæderne hænger på tørrestativet, børnene spiller kort med den ene hånd og spiser is med den anden sammen med deres nyerhvervede campingvenner på den overdækkede træterrasse, og der er netop skænket to glas vin. Findes der bedre måder at holde ferie ved Limfjorden på? Skive Fjord Camping har fem forskellige slags hytter, så der er noget for enhver smag uanset, om du er forelsket i det simple back-to-nature eller luksusferie med et touch af hotelværelse. 

 

Har du saltvand i årerne?

Er alting bare lidt federe med vind i håret, saltvand stående om ørerne og med lyden af bølger som soundtrack? Skive Fjord Camping rummer et utal af muligheder inden for alle typer vandsport uanset, om du er til kajak, stand up paddling eller wind- og kitesurfing. Paddel til Skive havnen der ligger blot tre km fra campingpladsen og spis hjemmelavet italiensk is, få fuld fart på windsurferen eller hav ungerne og hunden med på SUP-boardet. Det er muligt at leje kajakker på pladsen, og i løbet af sommerferien er det muligt at lære stand up paddle ved vejledning af instruktør fra Limfjorden Surf School på udvalgte dage.  

 

Skal du have noget på krogen?

Skive Fjord er fantastisk havørredvand, Karup Å ligger ganske få kilometer væk og derudover er der masser af fantastiske søer, fjorde samt Vesterhavet inden for 60 minutters kørsel. Tag dit eget fiskeudstyr med eller lej fiskestænger i receptionen, hvis du og børnene for eksempel skal have jeres første fiskeeventyr sammen. Skive Fjord Camping hjælper gerne med at finde det rigtige sted at fiske. 

 

Information

For kontakt, åbningstider eller mere information om Skive Fjord Camping: Skive Fjord Camping