Julemarkeder i Destination Limfjorden
Besøg de hyggelige julemarkeder i Destination Limfjorden, som alle oser af julestemning.
Julemarkeder
Jul på Spøttrup Borg
Julestemningen har sænket sig over den gamle borg i Salling, som er pyntet op til et par hyggelige og julede dage med julemusik, godter og spændende boder, hvor der er julehygge nok til alle. Juledagene finder sted den 30. november og 1. december.
Julemarked på Ausumgaard
Julemarkedet på gården byder hvert år på 3 stemningsfulde markedsdage i historiske rammer. I år er det den 13.-15. december, hvor der pyntes op i de gamle stalde og på de gamle hølofter som fyldes af op mod 100 forskellige stadeholdere.
Julemarked på Hjerl Hede
Gå ikke glip af det hyggelige julemarked på Hjerl Hede i alle juleweekender i december. Julen på Hjerl Hede kan opleves med Nissernes Gård, julemarked og gammeldags slagtning.
Julemarked på Ørslev Kloster
I weekenden 23. og 24. november 2024 fra kl. 9.30-17 afholder hele egnen det store julemarked på klosteret, hvor kunsthåndværk og lokale fødevarer fylder rum og stuer i hele klosteranlægget.
Julemarked på Støberitorvet
Den 7. og 8. december lægger Støberitorvet og Morsø Jernstøberis gamle bygninger rum til en nyskabelse, der vil sætte Nykøbing på den anden ende og i et helt særligt julehumør.
Mød Coca-Cola lastbilen i Jesperhus
Lørdag den 7. december får Jesperhus besøg af den populære Coca-Colas julelastbil, der ankommer sammen med julemanden. Den knaldrøde lastbil byder på gratis smagsprøver fra Coca-Cola ligesom julemanden har fået et lift til Mors. Du kan også købe gløgg og æbleskiver på Café Torvet.
Julemarked på Skarregaard
Julemarkedet afholdes i år lørdag den 9. og søndag den 10. november. Der vil være salg af Skarregaards egne æbleskiver, gløgg, kaffe, kringle, rababer kage, klejner og pølser. Der vil også være smagsprøver på blodpølse og æbleflæsk og meget mere.
Julemesse på Thyholm
Glæd dig til den årlige Julemesse på Thyholm, som arrangeres af Thyholm handelsstandsforening. Julemesse afholdes i Midtpunktet i Hvidbjerg.
Julemarked på Hotel Lidenlund, Lemvig
I hotellets smukke stuer er skønne boder fyldt med julens specialiteter og lækre bud på julens gaver. Her er alt fra småkager, til vin og lækre håndlavede gaveide`er. Julemarkedet finder sted den 2.-3. december